Vi blev kontaktet af Hatesphere, som ønskede en video til deres nummer ”Pandora’s Hell”. Efter mange gennemlytninger gik vi med en Frankenstein-inspireret fortælling, men i stedet for et åbenlyst monster, ønskede vi at fremstille uskylden selv. En ung kvinde jages gennem en skov af en fordrukken pøbel, som ender med at indse, efter en grufuld udåd, at de har udfordret kræfter, de ikke kan håndtere.